Banankage med store chokoladestykker og mørk og hvid chokolade oven på
Kan være klar om 1 time og 15 minutterTænd ovnen på 175°.
Først pisker du sukker, vaniliesukker og æg sammen med en gaffel til blandingen er godt luftig. Kør den eventuelt i en køkkenmaskine - det er nemmest.
Bland mel og bagepulver sammen og vend det i dejen lidt ad gangen sammen med blødgjort smør (giv det 5 sekunder i mikroovnen). Mos bananerne, hak 50 g chokolade groft og bland det i. Den mørke chokolade skal ikke være finhakket for så opfattes det mere som smulder i munden. Det skal være gode, knasende stykker chokolade.
Bages en lille time ved 175 grader
Smør en 1-liters franskbrødsform og fordel kagen deri. Bag den nederst i ovnen i 55 minutter ved 175°.
Vend banankagen ud på et skærebrædt og fordel 100 g hakket mørk chokolade og 50 g hakket hvid chokolade på kagen. Træk flotte mønstre i chokoladen mens den er blød og lad kagen stå og køle ned inden I spiser den - så bliver den absolut bedst.
Tip: Hvis du er lige så vild med chokolade, som vi er, så prøv lige at kaste et blik på opskriften på lækre chocolate chip cookies, de vanedannende havregrynskugler eller de hjemmelavede pandekager... jeg siger dig, det er lækre sager. Prøv også bananmuffins.
God fornøjelse med den bedste banankage jeg har smagt!
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til banankage
2 dl sukker
2 tsk vaniliesukker
3 æg
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g smør
2 bananer
150 g mørk chokolade
50 g hvid chokolade