Mexicansk enchilada med kylling, salsa og guacamole
Kan være klar om 55 minPandekager / Tortillas
Pisk ingredienserne til pandekagedejen sammen. Varm en pande godt op, hæld lidt smør på og præcis nok pandekagedej til at dække panden. Bag de 6 pandekager i et par minutter på hver side og læg dem på en tallerken.
Kyllingefyld
Kom vand og vin i en gryde og få det op at koge inden kyllingefileterne lægges i. Skum fedtet af vandet og tilsæt finthakket gulerod og løg samt salt og peber. Kog kødet 15 min til det er mørt.
Tag kødet op og kog suppen ind i 5 min. Smelt smøret i en gryde og svits det finthakkede hvidløg. Rør melet i og hæld den varme suppe i lidt efter lidt, mens der piskes. Tilsæt fløde, jalapenos og oregano. Kog saucen igennem et par minutter og smag den til med salt.
Skær kyllingekødet i små terninger. Fordel kødet og majskerner på pandekagerne, hæld lidt af saucen over og rul dem sammen om fyldet. Læg pandekagerne i et ovnfast fad og hæld resten af saucen over. Drys osten over og stil fadet midt i ovnen ved 200° i 15 min. Serveres med fromage frais, guacamole og salsa samt en lækker salat og brød.
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til mexicansk enchilada
Pandekager / Tortillas
6 dl vand
5 æg
100 g majsmel
125 g hvedemel
1 tsk salt
1 spsk olie
(eller køb 6 færdiglavede tortillas, så sparer man ca. 30 min)
Kylling
600 g kyllingefilet
5 dl vand
1 dl tør hvidvin
1 gulerod
1 løg
1/2 tsk salt
1/2 tsk friskkværnet peber
Sauce
25 g margarine
3 spsk mel
4 dl kyllingesuppe
1 dl fløde
2 spsk syltede jalapenos
2 tsk oregano
Salt og friskkværnet peber
2 ds majskerner
100 g revet ost