Billede af kylling i stegeso

Kylling i stegeso med rodfrugter bagt i hvidvin

Kan være klar om 1 time og 40 minutter

Det kan næsten ikke blive nemmere at lave en god, saftig kylling end at lave den i en stegeso. Jeg bruger en god Römertopf stegeso (kan købes hos Wuptii til 399 kr lige her) og i bund og grund er det blot at brune kyllingen inden man lægger den oven på en masse lækre grønsager og rodfrugter, tilsætter lidt væde og sætter det hele ind i ovnen. Det gode ved at lave mad i en stegeso er at det gør ikke noget om det får en halv times tid ekstra i ovnen, så det er perfekt til børnefamilier, hvor der som regel altid lige skal skiftes en ble eller lignende lige inden man skal spise. Jeg taler af erfaring... ;-) Stegesoen gør at kødets saft bevares og at ingredienserne ikke så nemt tørrer ud fordi låget holder på dampen.

Sådan gør du
Start med at sætte nederste del af stegesoen i et fad med vand og hæld vand oven i. Læg stegesoens låg omvendt øverst og fyld det med vand også, så mest muligt af stegesoen er dækket af vand på begge sider. Det mætter leret.

Skræl rødbeder og persillerødder og skrub gulerødderne godt. Skær grønsagerne, hvidløg og rødløg i store stykker og læg det i bunden af Römertopf stegesoen.

Skyl persillen og prop den ind i kyllingen inden du lægger kyllingen oven på grønsagerne i stegesoen. Hæld en dl hvidvinseddike og en dl vand over. Hvis du har en rest hvidvin kan du også sagtens bruge det - så tager du bare to dl hvidvin og undlader at hælde vand i - sovsen bliver fantastisk.

Krydr godt med salt og peber og læg låget på stegesoen inden du sætter den i den kolde ovn. Tænd derefter ovnen på 200 grader og lad kyllingen stå og passe sig selv i halvanden time.

Når du åbner låget efter 1,5-2 timer dufter det fantastisk og du kan sagtens spise retten med den væde, der er i bunden. Men, jeg hældte væden over i en kasserolle, jævnede den med maizena og lavede dermed en decideret sovs. Det smagte skønt!

Tip: Hvis du laver en god mættende salat eller andet tilbehør som fx. brød, så kan retten sagtens strækkes til 4 personer.


Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.

Ingredienser til kylling i stegeso


1 kylling på ca. 1500 gram
3 gulerødder
3 persillerødder
3 små rødbeder
3 små rødløg
3 fed hvidløg

En håndfuld persille

1 dl hvidvinseddike
1 dl vand

Salt og peber