Flæskesteg med sprød svær, brunede kartofler og brun sovs
Kan være klar om 2 timer og 30 minutterFlæskesteg
Tænd ovnen på 175°. Stegen lægges på sværen i en lille bradepande. Tilsæt rødvin og vand, så sværen er dækket og læg det hakkede æble, løg og gulerod ved. Sæt stegen i ovnen i 30 minutter.
Tag stegen ud af ovnen og rids sværen ned til kødet med en halv cm's mellemrum. Gnid groft salt ned i sprækkerne i sværen og sæt et stegetermometer i stegen. Sæt stegen med sværen opad, i ovnens nederste del i 1.5 time eller indtil stegens temperatur er 65°.
Brunede kartofler
En halv time før stegen er færdig, hældes sukker i en pande, så der bliver et lag på ca. 1 cm. Varm panden op, under omrøring, til alt sukkeret er smeltet og tilsæt 25 g smør. Hæld vandet fra kartoflerne og læg dem på panden - skru helt op for blusset, så sukkeret ikke nedkøles for meget af de kolde kartofler. Lad det simre i 20 minutter på svagt blus og sæt låg på panden, ellers risikerer du at kartoflerne springer i luften. Varm, flydende sukker er ikke en blanding man har lyst til at få skudt ud i hele køkkenet. Been there - done that.
Sovs
Si skyen fra stegen i en kasserolle, jævn sovsen, tilsæt kulør og smag til med salt og peber.
Sæt ovnen på grill og hold godt øje med flæskesværen på stegen. Skær stegen i skiver med en god og skarp kokkekniv og server flæskestegen med franske kartofler og evt. en rigtig god øl til. Velbekomme!
Synes du godt om, får du opskriften i en fin pdf som tak - uden reklamer. Lige til at printe ud.
Ingredienser til flæskesteg
1 nakkekam
1 æble
1/2 løg
1 gulerod
2 dl rødvin
Brunede kartofler
2 glas kartofler
200 g sukker
50 g smør
Sovs
1 spsk tomatpuré
1 dl madlavningsfløde
Kulør, salt og peber
1 pose franske kartofler