Hummus hedder også حمّص som betyder 'kikærter' og det er jo egentlig ret beskrivende for denne lækre dip fra Mellemøsten. Libanon er det land, som oftest forbindes med den traditionelle version af hummus. Jeg synes det smager fantastisk sammen med lidt brød eller som dip til agurke- og gulerodsstænger i madpakken.

Krydderolie

Skræl ingefær og hak det i små stykker. Skær de 3 chilier og hvidløg i tynde skiver. Klip lidt koriander af til pynt og skær stilkene af (du skal bruge dem, så smid dem ikke ud).

Varm olien op på en pande og steg først chilierne sammen med ingefær og kanelstænger, dernæst tilføjer du korianderstilke, som bare skal have et minuts tid sammen med resten.

Hummus

Riv skallen fra citronen på den fine side af et rivejern og pres saften ud i en kop - så undgår du der smutter kerner ned i maden.

Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt. Hæld kikærterne, ingefær, olivenolie, tahin, hvidløg, saften og den revne skal fra en citron i en food processor (eller brug en stavblender). Kør blandingen godt igennem, så det bliver til en cremet og lækker pasta. Jeg kan godt lide min hummus når den er ret fint blended, men det er helt op til dig, hvor meget struktur, der skal være. Hvis hummus'en er for tyk og tør kan du spæde den op med en skefuld vand ad gangen til den har den konsistens du bedst kan lide. Smag den til med salt og peber.

Skrab hummusen ud på en tallerken, lav fordybninger med bagsiden af en ske og hæld forsigtigt krydderolien i en spiral inden du pynter med chili, hvidløg, korianderstilke og kanelstænger. Det ser fantastisk ud og gør at man selv kan vælge mængden af chili man spiser.

Nyd hummus sammen med fx naan-brød, som du bruger til at skrabe hummusen og derefter suge krydderolien op med.

Tip: Hvis ikke du lige har noget andet at bruge tahin til, så bliver det ret dyrt at købe et helt glas bare for at bruge en spiseskefuld. Du kan sagtens undvære den del. Har du lidt sesamfrø, kan du hælde dem i foodprocessoren i stedet for.