>

>

Stenalderbrød med nødder, kerner og frø

70 minutter

70 minutter

|

|

4 personer

4 personer

Dansk opskrift
Dansk opskrift

Stenalderbrød med nødder, kerner og frø

Stenalderbrød med nødder, kerner og frø

"Palæobrød helt uden mel, baseret på Thomas Rodes opskrift fra Kong Hans. Det er godt, men også dyrt."

"Palæobrød helt uden mel, baseret på Thomas Rodes opskrift fra Kong Hans. Det er godt, men også dyrt."

Opskrift af Lars Holmgaard

Billede af stenalderbrød
Billede af stenalderbrød

Pris, CO2 og kød per person

Pris, CO2 og kød per person

16 kr

16 kr

|

|

700 g CO2e

700 g CO2e

Energifordeling

Energifordeling

14% protein

|

73% fedt

|

13% kulhydrat

Næringsindhold

Næringsindhold

710 kcal

710 kcal

Loading...

70 minutter

|

4 personer

Dansk opskrift

Stenalderbrød med nødder, kerner og frø

Palæobrød helt uden mel, baseret på Thomas Rodes opskrift fra Kong Hans. Det er godt, men også dyrt.

Palæobrød helt uden mel, baseret på Thomas Rodes opskrift fra Kong Hans. Det er godt, men også dyrt.

Af Lars Holmgaard

Billede af stenalderbrød
Billede af stenalderbrød

Per person:

16 kr

700 g CO2e

0 g kød

Energifordeling

14% protein

73% fedt

13% kulhydrat

710 kcal

Næringsindhold per person

Opskrift

Palæobrød eller stenalderbrød findes i mange afskygninger og denne udgave er en variant udelukkende med kerner, frø og nødder. Brødet smager glimrende, er rig på proteiner og er helt uden mel, hvilket er lige i tråd med stenalderkosten, som er ekstremt populær.

Hvad er stenalderkost?

Grundprincipperne i stenalderkost er at man kun spiser, hvad mennesket oprindeligt gjorde. Al vores moderne teknik og forædling af fødevarer er muligvis ikke godt for vores organisme og derfor undgår man kornprodukter, mejeriprodukter, chokolade, forabejdet sukker, smør-produkter og salt. Og selvfølgelig også alle former for slik, chips, sodavand og andet ernæringsmæssigt fattigt mad, men det giver vist næsten sig selv! :-)

Spis alt her fra

Til gengæld er der grønt lys for alle former for grøntsager, rødder, frugt, nødder, bær, æg og kød, skaldyr og fisk. Med andre ord, de madvarer man kunne jage, plukke og samle selv i stenalderen. Mange vil savne en form for brød når de følger stenalderkostens principper, men det behøver du slet ikke.

Denne opskrift er nemlig udelukkende baseret på kerner, frø og nødder mens æg bruges til at binde det hele sammen. Der er dog også en smule olivenolie i for at brødet ikke skal blive for tørt, men du kan selv eksperimentere med mængden - jeg synes en halv deciliter giver brødet en saftighed uden at det bliver for fedtet. Justér også gerne på mængden af salt, så den passer til din smag.

Stenalderbrød koster spidsen af en jetjager

Stenalderbrødet smager ganske glimrende, men det er desværre enormt dyrt at bage efter min mening. Priserne på ingredienserne er 60-65 kr for ét brød. Det er voldsomt.

Sådan gør du

Men, det er pærelet at lave palæobrødet - først tænder du ovnen på 160 grader. Så finder du en stor skål og vejer eller måler ingredienserne af. Knæk æggene ned i en anden skål, så kan du nemmere se om der kommer æggeskaller i, inden du hælder det sammen med kernerne. Hæld en halv deciliter olivenolie ned i blandingen og rør det hele godt rundt indtil det hele er godt fugtigt. Der må ikke være tørre områder i brødblandingen.

Tag en 1-liter brødform og fold et stykke bagepapir ned i den, så brødet ikke klistrer mod kanterne. Hæld brødblandingen i formen og fordel det helt ud i kanterne. Brødet hæver ikke og forandrer ikke form under bagningen, så du skal sørge for at overfladen er pæn og glat ved at glatte det med en ske.

Bag brødet i ovnen i en time ved 160 grader og lad det køle ned 10 minutter inden du spiser det. Det smager fantastisk!

Sundhed

Stenalderbrød er en næringsrig og fiberrig brødtype uden mel og gluten, hvilket gør det populært i både paleo- og low carb-diæter. Det er fyldt med sunde fedtsyrer, kostfibre og plantebaseret protein fra frø og nødder. Det høje fedtindhold – især fra nødder, kerner og olie – gør det energitæt, men fedtkilderne er overvejende umættede og gavnlige for hjertet. Retten følger overordnet set de danske kostråd, især med hensyn til indtag af fuldkornserstatninger og sundt fedt – dog bør portionsstørrelsen tilpasses, da kalorieindholdet er højt.

Ingredienser

  • 2 dl græskarkerner (100 gram)

  • 2 dl mandler (100 gram)

  • 2 dl valnødder (100 gram)

  • 2 dl solsikkekerner (100 gram)

  • 1,5 dl hørfrø (100 gram)

  • 1,5 dl sesamfrø (100 gram)

  • 5 æg

  • 1/2 tsk salt

  • 0,5 dl olie

Allergener

Æg, nødder (mandler og valnødder), sesam

Historie

Stenalderbrød, også kendt som palæobrød, er en moderne kulinarisk opfindelse inspireret af en fjern fortid. Selvom selve navnet antyder, at brødet stammer fra stenalderen, er det snarere en fortolkning og en hyldest til de principper, man forestiller sig prægede menneskets kost i jæger- og samlersamfundet – længe før landbrugets fremkomst og udbredelsen af korn og forarbejdede fødevarer.

En moderne idé med gamle rødder

Konceptet bag stenalderbrød opstod som en del af den såkaldte palæo- eller stenalderkost, der vandt frem internationalt i begyndelsen af 2000’erne og hurtigt fik en stor tilhængerskare i Danmark. Grundideen i denne livsstil er, at menneskekroppen stadig i høj grad er genetisk tilpasset den kost, som vores forfædre levede af i oldtiden: vildt kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, bær, nødder og frø – og ikke moderne landbrugsprodukter som korn, raffineret sukker og mælkeprodukter.

Stenalderbrødet blev dermed udviklet som en måde at genskabe oplevelsen af brød – et produkt de fleste savner, når de udelukker kornprodukter – uden at bryde med palæo-principperne. Det særlige ved brødet er, at det ikke indeholder mel eller gær, men i stedet består af en tæt sammensætning af frø, kerner, nødder, æg og olie. Det gør det både glutenfrit og rigt på protein, fibre og sunde fedtsyrer.

Brødets funktion i forskellige tidsaldre

Mens stenaldermennesket næppe spiste brød i vores forstand, findes der arkæologiske beviser på, at man i yngre stenalder begyndte at male vilde frø og planter til grove melsorter, som blev bagt over ild – en form for fladbrød. Først med agerbrugets indtog i bondestenalderen (ca. 4.000 f.v.t. i Danmark) blev brødproduktion i egentlig forstand en fast del af kosten.

Dagens stenalderbrød læner sig altså ikke op ad historiske opskrifter, men snarere op ad de fødevarer, der var tilgængelige før landbruget. Det er netop denne idé, der gør brødet så interessant: det kombinerer moderne ernæringsvidenskab med en romantiseret forestilling om en mere "naturlig" livsstil.

En sundhedsbølge i det moderne Danmark

I Danmark blev stenalderkost og stenalderbrød særligt udbredt i begyndelsen af 2010’erne – ikke mindst takket være bøger, bloggere og kostvejledere, som fremhævede det som et sundere alternativ til den vestlige, korn- og sukkerbaserede kost. Brødet blev hurtigt populært blandt glutenintolerante, low carb-tilhængere og sundhedsinteresserede i bred forstand.

Mange danskere har i dag et nært forhold til stenalderbrødet – det opfattes som både sundt, mættende og funktionelt. Det kan spises som morgenmad, bruges som madpakke, nydes med pålæg eller ost, eller bare som en proteinrig snack. Og fordi det er så nemt at lave og tilpasse, findes der utallige variationer, hvor man selv vælger sine favoritfrø og nødder.

Stenalderbrødets betydning i dag

I dag står stenalderbrød som et eksempel på, hvordan moderne sundhedsbevidsthed og gamle idéer om "oprindelig mad" kan smelte sammen. Det er et brød uden mel, men med masser af substans – både ernæringsmæssigt og kulturelt. Det fortæller historien om vores længsel efter det naturlige, det oprindelige og det enkle – i en tid, hvor mad ofte er alt andet end det.

Stenalderbrødet er dermed ikke bare et brød – det er et kulturelt fænomen og en kommentar til vores samtid.

Sulten efter andre lande?

Sulten efter andre lande?

Portrætbillede af Lars Holmgaard

erdusulten.dk 2025 af Lars Holmgaard, Gerdsvej 3, 8800 Viborg, kontakt@erdusulten.dkLinkedIn

Portrætbillede af Lars Holmgaard

erdusulten.dk 2025 af Lars Holmgaard, Gerdsvej 3, 8800 Viborg, kontakt@erdusulten.dkLinkedIn

Portrætbillede af Lars Holmgaard

erdusulten.dk af Lars Holmgaard

Gerdsvej 3, 8800 Viborg

kontakt@erdusulten.dk

LinkedIn